mandag den 10. august 2009

Los Angeles 20-24/7 Nina, Thomas og dejlige strande

Så kom vi endelig til Los Angeles hvor vi skulle tilbringe resten af vor ferie.

Planen var klar - Vi skulle have en masse kvalitetstid med Nina, Thomas og deres dejlige unger og vi skulle i Disneyland - mere om dette i en anden blok.

Nina og Thomas havde lige solgt deres hus og havde derfor booket sig ind på et hotel tæt på vor campingplads hvilket gjorde at vi havde nogle skønne dage sammen med nogle dejlige oplevelser.

Vi var blandt andet på Balboa Island som er en fantastisk oplevelse. Vi tog færgen over og gik rundt i et par timer inden vi vendte snude hjem igen.

Fra Newporte Dunes hvor vi boede havde vi nem adgang til mange af de dejlige strande der er i LA. Her på slutningen af turen, havde vi efterhånden helt opgivet vore fornuftige danske sundheds idealer ang. mad og motion. Men hold op hvor er de gode til burgere, frittere og milkshakes !!!
Jeg havde fået en fed T-shirt med et fredstegn af pigerne og da vi så så denne WV på vej til Balboa Island måtte jeg have et billede.
I de rolige øjeblikke på campingpladsen blev der spillet en del gameboy etc. Astrid havde besluttet sig for at Jette skulle lære at spille på hendes maskine! Jette blev næsten lige så god som Astrid inden vi tog hjem.
Jettes store passion er beach volley - på Huntington beach fik hun syn for sagen - der var simpelthen baner så langt øjet kunne se! Det kriblede noget i Jette, men hun holdt sig dog fra at ydmyge de lokale !!!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar