mandag den 22. juni 2009

Oplevelser i NY

I NY havde vi en masse gode oplevelser, men det var som ofte forskellige oplevelser der blev noteret som værende de ”bedste” for hver af os 4.

For Astrid var de 3 bedste oplevelser:

1. Dinosauruserne på Naturhistorisk museum – meget imponerende
2. M&M butikken på Times Square – nok på grund af alt slikket !!!
3. Skildpadderne i Central parks søer – Vi anede ikke at der skildpadder der lever vildt i NY

For Line var de 3 bedste oplevelser:

1. Dinosauruserne på Naturhistorisk museum
2. At se frihedsgudinden i virkeligheden – Godt nok stor
3. M&M butikken på Times Square

For Jette var de 3 bedste oplevelser:

1. Breeker Street – Fede butikker og suveræn atmosfære
2. Times Square – Som i film stort og travlt
3. At opleve at Guggenheim og Moma ikke er større og bedre end ARoS – ARoS er da federe – NY har bedre besøgsgrundlag.

For Henrik var de 3 bedste oplevelser:

1. Central Park – livet og atmosfæren
2. Skyride i Empire State Building – Fed film der var èn stor rutschebane tur
3. Circel One sejltur rundt om Manhatten – Fantastisk historie


NY er en dejlig by at besøge. Om man skal gøre det i starten af en tur eller i slutningen er der sikkert mange meninger om. Vi er dog glade for at vi gjorde det i starten, dels sparede vi en overnatning da vi skulle have vor RV motorhome udleveret, dels har vi voksne fået styret vor storby forventninger for en tid og dels har ungerne fået lidt USA ind på kroppen før vi vender snuden mod Vest. Vi tror også at vi nu er på vej mod så mange indtryk at det simplethen ville have været for meget at se NY på tilbagevejen.

Og vi har selvfølgelig også fået tanket op med diverse fornødenheder så som Windows media players - en til Line og to til far - en til løbeturen og en som familien kan dele. Herudover har farmand fået en ny linse til kameraet så vi kan få nogle fede bjørnebilleder!!!

Slutteligt havde tøserne stor fornøjelse af den største "Build a Bear" butik vi nogenside har set ! Resultatet ses herunder




Ingen kommentarer:

Send en kommentar