Så er vi kommet ud i den vilde natur og dejlige strand. Tofino har det hele.
Vor campsite ligger i skovkanten med udsigt over stranden fra de voksnes seng som er placeret bagerst i bilen.
Her ses et par trætte forældre efter en lang dags rejse! Jette er lidt en frysepind, men ungerne og Henrik havde det dejligt varmt i shorts og T-shirts.

På campsitet er der advarsler mod bjørne (den sorte bjørn) og al affald etc. skal lukkes inde i bjørne sikre beholdere. Det er selvfølgelig for at forhindre at bjørne får smag for det affald vi mennesker producere og derved forsøger at komme tæt på os.
Både Astrid og Line var ret nervøse for at møde bjørne på campsitet - set i bakspejlet skulle vi nok ikke have snakket så meget om bjørne og hvor farlige de kan være, men sagt er sagt og det har helt sikkert gjort indtryk.
For eksempel skulle jeg nok ikke have forklaret forskellen på den sorte og den brune bjørn !!! - Du ved det er en sort bjørn hvis den kravler op i træet for at æde dig, en brun bjørn klatre ikke og vælter derfor træet for at æde dig ! Lad være med at fortælle dette til Jeres unger !
Som nævnt var stranden et stort hit, og der blev leget og løbet til den store guldmedalje i flere dage.

Vi er nok også ved at udvikle en fotomodel i Line - egentligt ikke noget vi bryder os om, men det er ofte rart at have en person med på billederne - og Line er ofte klar som model !

Kaere West Coast Pioneers ! (dvs The Rendbolls)
SvarSletGodt at se at vores lille pep-talk per telefon i gaar har baaret frugt og der nu er spaendende nyt fra Jeres Roadtrip og ikke mindst mange dejlige billeder, der jo maa vaeret et klart bevis paa at Henrik endelig paa trods af de oede lokationer in the last frontier har faaet bedre hul igennem til det allestedsnaervaerende internet!
Selvom vi ikke har ret mange bjoerne af hverken den ene eller anden farve her i Orange County, glaeder vi os meget til I kommer paa vores kanter. Vi kan god diske op men en enkelt killerwhale eller to, men de er jo behoerigt spaerret inde og kan nydes paa afstand, saa ingen panik hos pigerne.
Jette maa dog snart til at finde sommertoejet frem. Det bliver jo varmere og varmere efterhaanden som i kommer sydpaa. I morgen runder det de 42 grader i Vegas og Zion og Bryce Canyon (kan ikke lige huske hvilket park I skal besoege) skal nok vaere endnu varmere.
Naa, fortsat god tur herfra - vi ser frem til flere spaendende historier fra de lille familie af opdagelsesrejsende!
Og god fodselsdag til Henrik paa fredag, hvis vi ikke tales ved inden.
Hilsner og paa snarlig (gen)syn
Thomas & Co i Newport Beach
PS: Et link til inspiration fra de oprindelige pioneers:
http://library.thinkquest.org/6400/travel.htm#How%20did%20the%20Pioneers%20Travel
Hej Thomas,
SvarSletGodt link og som jeg sagde, så er det næsten det vi gør !!!!
Vi ses
Henrik