Turen var på - så vidt jeg husker - 1,7 km hvilket jo ikke skulle være noget større problem for Line og far Henrik.
Problemt var selvfølgelig at der også ville være 1,7 km op igen ! Hvilket jeg gjorde Line opmærksom på gentagende gange på vejen ned.
Aftalen blev at hvis vi gik i bund, skulle vi gå op igen uden at Line måtte brokke sig ! Line accepterede og vi blev enige om at enten ville det vise sig at vi var rigtig seje, eller også ville det vise sig at vi var rigtige overmodige dvs. dumme !!
Turen ned gik fint, og her ses Line på kanten af søen. Der var ikke nogen hjælp at få mht. opstigningen.

Det første stykke op gik ganske godt selvom vi var rimelige plaget af myg. Nedenstående er taget da vi var ca. 1/3 oppe af bjerget.

Det lykkedes os at komme op uden at Line brokkede sig og uden vi var nød til at råbe på hjælp. Jeg skal hilse og sige, at det var ret hårdt. På de to nedenstående billeder står Line med vådt hår og T-shirts på toppen og peger på en tavle hvor der står at opstigningen svare til at gå 75 etager op i et højhus - Ret sejt synes både Line og jeg. På vejen op fik Line lært lidt om at koncentere sig om opgaven, og at flasken med vand skal holde helt til toppen.


jeg elsker USA k.h Line
SvarSlet