onsdag den 15. juli 2009

Yosemite 5/7 - Flere bjørne og mere fantastisk natur

Da vi var ankommet til Yosemite og havde fundet vor campsite - og genopfrisket hvordan vi skulle forholde os ved kontakt med bjørne, pumaer, ulve og klapperslanger lod vi roen falde over os.

Vi havde tidligere sms'et med Sanne og Bjarne (Henriks bonusbror) om at mødes med dem da de også var på tur i USA og da vi krydsede hinandens spor i Yosemite. Problemet var nu, at vi var helt og aldeles uden for rækkevide af mobil nettet. Men lige pludselig kom en kæmpe RV (ca 32 fod ) kørende med Sanne og Bjarne samt deres to drenge Mikkel og Lasse. Vi fik lidt hyggeligt samvær og aftalte at mødes dagen efter på deres camsite - Mere herom i næste blok.

Senere på dagen kørte vi mod Yosemite Valley for at se om vi kunne finde nogle bjørne ! Efter en 45 minutters tid, opdagede Line en bjørn med to unger. Vi kom ud af bilen og fik nogle ok billeder på ca. 25 meters afstand.


Efter vi var stoppet på vejen gik der ca. 10 minutter og så holdt der hen ved 20 biler og der var mennesker over alt - skønt at vi var de første og fik den unikke oplevelse inden bjørnen trak længere ind i skoven. Når man ser hvordan disse bjørne kan kaste med træstuppe og sten som er rigtig tunge og flå et træ i stykker så let som ingenting, så forstår man godt ideén med de bjørnesikre affaldsspande, mad opbevaring etc.

Vi fortsatte og blev som alle andre betaget af den utrolige flotte natur som var over alt. Et af de steder vi var nød til at stoppe ses nedenunder, det var lige efter en tunnel ind i selve dalen - det var bare smukt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar