onsdag den 15. juli 2009

Yosemite tre dage blev til to

Der er ingen tvivl om, at Yosemite er helt fantastisk, men når det er sagt, så mener vi at der simpelthen er for mange mennesker.

Vi boede i udkanten af parken, hvilket betød at vi skulle køre i en lille time inden vi ankom til selve dalen. I dalen er der alle mulige former for udflugter hvor man gratis kan tage shuttelbusserne rundt til de forskelige seværdigheder - dette fungere ret godt og får en rundt til de forskellige seværdigheder. Ulempen er, at der er vildt mange mennesker over alt.
Hvis vi skulle gøre turen om, ville vi prøve at komme til at bo i selve dalen, dette kræver dog at der skal bestilles plads i rigtig god tid
Vi fik set det vi ville på andendagen, og besluttede derfor at køre fra Yosemite efter to dage og dermed afbestille den tredie - dette er heldigvis ret nemt hos de lokale rangere.
På vejen ud kørte vi mod øst gennem parken hvilket var en utrolig smuk tur, hvor vi tog nedenstående billede.

Et sjovt eksepmel på hvor mange dansker der var i parken er følgende: Astrid og Jette var på parkeringspladsen i vort motorhome, da jeg kom for at hente dem. I bilen ved siden af, var der en dansk familie og Astrid havde leget med deres datter. Da vi skulle køre, ville Astrid gerne sige farvel. Jeg gik derfor med Astrid hen til nabobilen, bankede på og sagde at Astrid gerne ville sige farvel til deres datter. De kiggede lidt mærkeligt på mig men kaldte på deres datter som kom og sagde "Hej" - Alt dette foregik på dansk. Da vi kom tilbage til vor egen bil og Jette spurgte om vi havde fået sagt farvel - sagde Astrid "Ja" men det var ikke dem jeg havde leget med! Det viste sig at den første danske familie var kørt, og en ny dansk familie havde parkeret på deres plads!! Hvad er oddset for dette !

1 kommentar:

  1. Hej Fam, Rendbøll
    Jeg har fundet jeres blog, da vi til sommer har lejet en autocamper igennem team Benns og har planer om at besøge Yosemite park. I skriver,at hvis I skulle gøre jeres beøg om ville i have have boet i selve dalen. Da jeg ikke er så kendt i dette område vil jeg spørge, om I har et navn på en campingplads i selve dalen I evt. kunne anbefale?
    Jeg håber I kan hjælpoe mig!
    På forhånd tak
    Helle Nielsen

    SvarSlet